Da toget kom til Lolland
Lollandsbanen åbnede den 1. juli 1874, anlagt af Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab (LFJS) med finansmanden C.F. Tietgen i ryggen. Koncessionen var givet året før, i marts 1873, med 80 års løbetid og statsgaranti på fire procents rente af anlægskapitalen, og selskabet overtog samtidig Falsterbanen mellem Orehoved og Nykøbing Falster, som Det Sjællandske Jernbaneselskab ikke selv nåede at fuldføre.
Hovedstrækningen gik fra Nakskov i vest over Maribo og Sakskøbing til Nykøbing Falster i øst: 50,2 kilometer tværs over Lolland, med standsningssteder undervejs i blandt andet Søllested, Ryde og Avnede.
Roerne, der holdt hjulene i gang
Man kan ikke fortælle Lollandsbanens historie uden sukkerroer. Fire store sukkerfabrikker lå langs banerne på Lolland-Falster, heriblandt Nakskov Sukkerfabrik, og i roekampagnerne var godstrafikken med roer og sukker en bærende del af banens økonomi. Mens persontogene bandt købstæderne sammen, var det i mange årtier landbrugets tunge læs, der gjorde jernbanedriften rentabel.
Banerne, der kom og gik
Hovedbanen fik gennem årene selskab af flere sidebaner, og de fleste af dem har banen overlevet. Strækningen Maribo–Rødby åbnede samme dag som hovedbanen i 1874 og blev i 1912 forlænget til Rødbyhavn, men persontrafikken sluttede i 1963 og godstrafikken i 1989. Nakskov–Kragenæs kørte fra 1915 til 1967, og Maribo–Torrig åbnede i 1924. Tilbage står hovedstrækningen, og så museumssporet til Bandholm, hvor Dansk Jernbane-Klub siden 1962 har kørt veterantog som Danmarks ældste veteranbane, med omkring 55 historiske køretøjer fra 1869 til 1935 og 50-60 årlige driftsdage. Museumsbanen har endda været filmkulisse, senest i Bille Augusts "Kysset" fra 2023.
Tidslinjen
Maribo–Bandholm åbner som Danmarks ældste privatbane.
Hovedbanen Nakskov–Nykøbing F og sidebanen til Rødby åbner 1. juli under LFJS.
Rødby-banen forlænges til Rødbyhavn.
Sidebanen Nakskov–Kragenæs kører; Maribo–Torrig åbner 1924.
A/S Lollandsbanen dannes på resterne af LFJS.
Dansk Jernbane-Klub starter veterandrift på Maribo–Bandholm.
Fire fabriksnye IC2-togsæt sættes i drift; i 2007 overtages seks mere fra Gribskovbanen.
Lollandsbanen går ind i Regionstog A/S.
Regionstog og Lokalbanen fusionerer til Lokaltog A/S, der driver banen i dag.
Fra damp til IC2
Materiellet har fulgt tiden: Først damplokomotiver, siden Frichs' dieselelektriske lokomotiver med kælenavne som "Firkant" og "Marcipanbrød", derefter Y-tog, og fra 1997 de IC2-togsæt, der stadig kører al drift på banen. Banen er aldrig blevet elektrificeret; det er dieseldrift fra ende til anden.
Lollandsbanen i dag
I dag hedder operatøren Lokaltog A/S, og strækningen kører som rute 710R mellem Nakskov og Nykøbing Falster med Movia som medejer af selskabet. Togene binder stadig Lolland sammen på tværs, præcis som i 1874, nu også med natafgange i weekenderne. Og vil man opleve, hvordan det hele begyndte, hopper man bare på veterantoget i Maribo og triller de få kilometer til Bandholm i trævogne, der er ældre end banen selv.